Sikkerhedsglas findes som brandglas, alarmglas, hærværkssikret glas, indbrudssikret glas og skudsikkert glas.
Sikkerhedsglas anvendes i bygninger, der kræver forskellige grader af sikkerhed som f.eks. finansielle virksomheder, banker, museer, velhaverboliger osv.
Brandglas
Brandglas er et multilamineret glas med særlige opsvulmende (kvældende) mellemlag mellem ruderne med henblik på at opnå førsteklasses brandhæmmende egenskaber i forhold til både sikkerhed og varmeisolering i det krævede tidsrum. Det kvældende lag svulmer ved ca. 120 grader C og bliver til et stift, uklart skjold med begrænsede temperaturstigninger samt meget gode akustiske egenskaber, der giver størst mulig beskyttelse af flugtruter og ejendom.
Alarmglas
Alarmglas er et enkeltlags hærdet sikkerhedsglas med en alarmfunktion, hvor en elektrisk ledende tråd smeltes ind i glassets overflade. Når glasset splintres, afbrydes strømmen, som ledes i tråden, og alarmen sættes i gang. Alarmglas kan også leveres i form af særligt lamineret glas. Mellemlaget er udstyret med en meget tynd tråd og presses ind mellem to eller flere ruder. Tråden danner et elektrisk kredsløb, som aktiverer alarmen, når glasset udsættes for vold.
Hærværkssikret og indbrudssikret glas
Hærværkssikret og indbrudssikret glas karakteriseres ved en bedre modstandsdygtighed over for angreb med tunge emner. Folien, der er placeret mellem de enkelte glas, forhindrer glasset i at splintres og udgør en vanskelig forhindring for personer, der med vold ønsker at forcere glasset. Til hver af disse funktioner vil der blive fremstillet lamineret glas, der svarer til den ønskede grad af beskyttelse.
Skudsikkert glas
Skudsikkert glas, der beskytter mod skud fra skydevåben, er en type lamineret glas, der er sammensat af mange stykker glas og mellemlag med en samlet tykkelse på mellem 20 og 50 mm. Målet er et glas, der effektivt forhindrer en kugle i at trænge igennem glasset, selvom glasset er knust.
Samtlige typer af sikkerhedsglas, som er nævnt her, kan også indsættes i termoruder osv.